Vision

At være det førende konsulenthus drevet af studerende

Som pioner inden for studenterdrevne konsulenthuse vil vi være den foretrukne samarbejdspartner i det danske erhvervsliv og skabe den bedste arbejdsplads for de dygtigste studerende.

Mission

At levere fleksible kvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser

Vores mission er at skabe indsigt og danne beslutningsgrundlag for vores kunder ved at levere skræddersyede og værdiskabende kvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser. Dette gøres ved, at de dygtigste og mest engagerede studerende i fællesskab danner et miljø med fokus på kontinuerlig læring og vidensdeling.

Vores værdier

Professionalisme

Vi er professionelle og kvalitetsbevidste i alle aspekter af projektløsningen. Ansvarlighed og tillid er nøgleord hos Junior Consult. Vi møder vores kunder i øjenhøjde, og vi ser forventningsafstemning og feedback som afgørende for et godt projektforløb.

Engagement

Junior Consult er drevet af engagerede studerende, som har lyst til at lægge en ekstra indsats. Engagementet smitter, og derved er de enkelte konsulenter med til at motivere hinanden.Vi er alle ambitiøse og har et højt drive. Det skaber en synergieffekt, der forplanter sig ned i projekterne. Vi lever os ind i alle projekter og tager initiativ til at gå nye veje for individuelt at tilpasse opgaveløsningen.

Læring

Konsulenterne hos Junior Consult besidder den nyeste teoretiske viden. Den enkelte konsulent oplever en stejl læringskurve og bliver hurtigt stillet over for udfordringer og ansvar. Det frie initiativ vægtes højt og giver plads til udfoldelse. Der stræbes efter et arbejdsmiljø, hvor vi har lyst til at lære og dele individuelle kompetencer hinanden imellem. Læring og videndeling sikrer kontinuitet for Junior Consult, samt en løbende forbedring af processerne til fordel for vores kunder.

Fællesskab

Det stærke sociale fællesskab betyder, at Junior Consult er mere end blot en arbejdsplads. Vi gør en dyd ud af, at den enkelte konsulent trives socialt. Vi hjælper hinanden og løfter altid i flok. Projektløsningen foregår i teams, hvorved individuelle kompetencer udnyttes optimalt til fordel for projektet. Samarbejdet bevirker, at der på Junior Consult eksisterer en udbredt arbejdsglæde og loyalitet internt såvel som overfor kunder og samarbejdspartnere.