Vi er et fælleskab af unikke individer – er du vores næste?

Junior Consult er altid på udkig efter studerende, der skiller sig ud fra mængden:

  • Er du en af de dygtigste og mest ambitiøse studerende ved Aarhus Universitet?
  • Brænder du for strategi, forretningsudvikling og komplekse analyser?

Så er Junior Consult mulighedernes land for dig! Vi har skabt rammerne, du skal blot fylde dem ud!

Hos Junior Consult bliver du fra dag ét smidt ud i den virkelige verden, og du vil hurtigt få et meget mere nuanceret billede af dit studie og erhvervslivet generelt.

Som konsulent ved os, lover vi dig en stejl læringskurve og store muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Fællesskabet

På Junior Consult vil du blive en del af et stærkt socialt miljø, både i forbindelse med projektløsningen og privat. Arbejdet på Junior Consult er projektbaseret, og løses altid i projektteams. Du skal derfor arbejde tæt sammen med personer fra andre studieretninger, og inden længe vil du få muligheden for at lede dit første projektteam. Desuden gør foreningen meget for at etablere sociale kontakter konsulenterne imellem. Alt fra cafébesøg til faglige arrangementer vil hurtigt indsluse dig i et socialt miljø af ligesindede studerende, der er præget af godt humør og et fælles drive.

Jobbet

Som konsulent hos Junior Consult bliver du en aktiv del af hele projektforløbet. Lige fra den indledende kontakt til kunden, hvor du på kort tid både skal forstå deres spændende problemstillinger, og samtidigt vise hvorfor netop vi kan levere størst værdiskabelse. Til komplekse analyser af medarbejdere, markeder eller kunder indtil du i sidste ende kan præsentere kunden for dine konkrete anbefalinger. En proces der kræver både professionalisme, struktur, kreativitet og engagement.

Faglig Udvikling

Læring er en af grundstenene i et arbejde ved Junior Consult. Her får du både mulighed for at tilegne dig de kompetencer du har brug for, samt afprøve dit studie i praksis. Du vil komme på opgaver, du i større eller mindre grad vil kunne relatere til det lærte på studiet, og du vil derigennem tilegne dig et mere praktisk syn på det akademiske. Du vil desuden løbende kunne drage fordel af Junior Consults interne faglige arrangementer, der enten afholdes af konsulenter i huset, eksterne konsulentbureauer eller relevante virksomheder.

Personlig Udvikling

Du vil have rig mulighed for at tilegne dig eller styrke en række personlige egenskaber. Du vil blandt andet få en unik mulighed for at blive projektleder, enten på et eksternt eller internt projekt, hvor du har det overordnede ansvar for projektets udførsel. Du vil dermed få projektledererfaring, der vil være med til at styrke din gennemslagskraft og ansvarsbevidsthed. Desuden har du mulighed for at udvise initiativ og få konkrete tiltag ført ud i livet.

Faglige og professionelle forventninger

Vi forventer fagligt set:

  • At du er en ambitiøs studerende, som har været glad for dit studie indtil nu, hvilket afspejles i dine karakterer.

Vi forventer professionelt set:

  • At du kan se mulighederne i at være med til at drive en forretning som Junior Consult.
  • Dette indebærer blandt andet, at du har lyst til at lægge timer til intern drift, der ikke nødvendigvis er lønnet, men som indgår som en vigtig del Junior Consults fremtidige udvikling og forretning.
  • Vi forventer således, at du kan engagere dig minimum 10-15 timer om ugen.

Er du den næste JC’er?